Helårsgræsning som naturpleje
Hvorfor helårsgræsning virker
— og hvad det gør for naturen i Køge Bugt-området
Helårsgræsning som naturpleje
Indtil for få tusind år siden formede store græssere det danske landskab. Urokser, vilde heste og krondyr holdt vegetationen åben. De bed græsset ned, knækkede grene, skrabede i jorden og skabte en mosaik af lysåbne pletter, krat og skovbryn. I de bare pletter spirede blomstrende urter, som tiltrak insekter, der blev fødegrundlag for fugle og smådyr. Hullerne i træerne blev til boliger for spætter, egern og vedboende svampe. Skrabene i jorden blev spirebede for lave urter og redepladser for jordbier.
Heste og kvæg er hjemmehørende nøglearter i det europæiske landskab. Når de fjernes, gror lysåben natur til i krat og skov. De arter, der er afhængige af lys, varme og bar jord — fra argusblåfugl til nikkende kobjælde — mister deres levesteder.
Helårsgræsning genskaber denne dynamik. Dyrene går ude året rundt og påvirker vegetationen kontinuerligt, ikke kun i vækstsæsonen. Det giver en variation i landskabet, som sæsongræsning eller mekanisk slåning ikke kan levere.
Hvad dyrene gør ved landskabet
Græssende dyr er ikke bare plæneklippere. De er økosystemingeniører.
Heste og kvæg vælger deres føde forskelligt. Heste foretrækker grove græsser og vrager blomster og urter — det omvendte af får. I Trylleskoven har skiftet fra får til heste betydet, at bjerg-rørhvene, der tidligere dominerede mosen, er holdt nede, mens blomstrende planter som djævelsbid og hedelyng igen breder sig. Resultatet efter tre år: bestanden af argusblåfugl er femdoblet.
Kvæg har et bredere græsningsmønster og skaber en anden type variation. De river vegetation op med tungen, tramper buskads ned og efterlader møgflader, der bliver levesteder for specialiserede nedbrydere — møgbiller, svampe og fluelarver — som er en overset men afgørende del af økosystemet.
Vores projekter
Foreningen Blåfuglen er involveret i to naturplejeprojekter i Køge Bugt-området.
Trylleskoven
På kommunegrænsen mellem Greve og Solrød ligger Trylleskoven med den sidste rest af lynghede på kyststrækningen mellem København og Køge. Ca. 15 hektar §3 naturbeskyttet lynghede og eng nord og syd for skoven helårsgræsses af to exmoorponyer og to shetlandsponyer. Naturværdien (HNV) er 11–12 ud af 13. Lyngheden huser én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland.
Skensved Ådal
Skensved Ådal er et sammenhængende naturområde på ca. 100 hektar på kommunegrænsen mellem Køge og Solrød. Området består af nyetablerede vådområder syd for Skensved Å og den §3 naturbeskyttede Jersie Mose nord for åen. Fra 2025 helårsgræsses 40 hektar med exmoorponyer, Angus-kvæg og Jysk Kvæg. Skensved Å er en af de få åer i Danmark, der aldrig er blevet udrettet.
Dyrevelfærd
Alle dyr i foreningens projekter tilses dagligt af et frivilligt græsningslaug med ni tilsynsførende. De har faste ugedage, registrerer observationer og sikrer, at dyrene har adgang til vand, mineraler og læskur. Ved foldene er opsat vagttelefon, så besøgende kan melde observationer. Dyrlæge Henrik Hagbard tilser dyrene jævnligt og vurderer deres huld og sundhedstilstand. Dyrene tilskudsfodres når han vurderer, at det er nødvendigt — typisk ved længerevarende frost og sne.
Valget af racer er ikke tilfældigt. Exmoorponyer og shetlandsponyer har en tyk vinterpels og er tilpasset barske forhold over mange generationer. Angus-kvæg og Jysk Kvæg er begge hårdføre, resistente over for kulde, vind og regn, og dygtige til at udnytte groft og næringsfattigt foder.
Dyrene lever i store folde, hvor de kan udøve naturlig adfærd: bevægelse, social interaktion og selvstyret fødesøgning. Det giver mindre stress sammenlignet med staldsystemer.
Hvorfor må hestene i Trylleskoven ikke fodres?
Vi vil gerne minde alle besøgende om, at det er vigtigt ikke at fodre hestene i Trylleskoven.
Når hestene bliver fodret af mennesker, vænner de sig til at opsøge gæster i stedet for at finde deres egen føde. Det kan føre til farlige situationer, især for de mange børn, der færdes i området. Opsøgende dyr kan reagere uforudsigeligt, hvilket øger risikoen for ulykker.
Derudover kan hestene blive syge af forkert eller for meget mad. Deres fordøjelsessystem er følsomt, og selv små mængder af “forkerte” fødevarer kan give alvorlige problemer. De to Shetlandsponyer får pt. ekstra dyrlægebesøg, fordi de begge er i risiko for forfangenhed!
Hestene i Trylleskoven har levet ude hele deres liv og er vant til selv at finde den føde, de har brug for på området. Skulle det vise sig nødvendigt, tilskudsfodrer vores søde frivillige, på en måde så vi undgår for meget kontakt med dyrene. Du kan genkende vores frivillige på deres grønne veste.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det faktisk er ulovligt at fodre dyrene fordi de går på naturbeskyttede arealer. Fodring af dyrene er en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 3. Kun vores frivillige har dispensation til at fodre hestene i Trylleskoven.
Så tak fordi du ikke fodrer hestene i Trylleskoven. 
Helårsgræsning i tal
Trylleskoven
- 15 ha indhegnet natur
- 4 ponyer (2 exmoor, 2 shetland)
- HNV 11–12 (skala 0–13)
- Argusblåfugl: bestand femdoblet på 3 år
- 580+ artsfund registreret på arter.dk (nord- og sydfold samlet)
Skensved Ådal:
- 100 ha sammenhængende naturområde
- 40 ha offentlige arealer under helårsgræsning fra 2025
- Exmoorponyer, Angus-kvæg, Jysk Kvæg
- 300+ arter registreret i vådområderne efter de første 2 års drift
- 100 taxa akvatisk smådyrsfauna dokumenteret (AkvaKim 2023)
- 42+ arter edderkopper, inkl. sjældne og rødlistede arter (Leck Fischer 2024)
Dyrene
Læs mere om de dyreracer vi har gående
- Exmoorponyer — en af Europas ældste hesteracer
Exmoorponyen er en af Europas ældste hesteracer. Læs om hvordan den bruges til helårsgræsning og naturpleje ved Trylleskoven og Skensved Ådal. - Shetlandsponyer — verdens stærkeste heste i forhold til størrelsen
Exmoorponyen er en af Europas ældste hesteracer. Den bruges til helårsgræsning og naturpleje ved Trylleskoven og Skensved Ådal. - Jysk Kvæg — en dansk kulturarv der var tæt på at forsvinde
Jysk Kvæg var tæt på at uddø i 1950’erne. Nu bruges racen til naturpleje i Skensved Ådal. - Angus-kvæg — hornløse græssere tilpasset barske forhold
Aberdeen Angus er hårdfør og hornløs — velegnet til helårsgræsning med offentlig adgang. - Geder som kratryddere
Geder æder det som heste og kvæg vrager — birkeskud, brombær og invasive arter.
Arter i vores områder
Naturplejen i Trylleskoven og Skensved Ådal handler i sidste ende om arter — om at skabe og bevare de levesteder, som truede, sjældne og specialiserede arter er afhængige af.
Resultaterne er målbare. Ved Trylleskoven er bestanden af argusblåfugl femdoblet på tre år efter skiftet fra får til heste. Djævelsbid breder sig igen inden for hegnet. Hedelyng spirer frem, hvor bjerg-rørhvene tidligere dominerede. På arter.dk er der registreret over 580 arter i de to folde nord og syd for skoven — planter, insekter, svampe, fugle, edderkopper og padder.
I Skensved Ådal er udviklingen endnu hurtigere. Området var landbrugsjord, indtil KLAR Forsyning etablerede vådområderne. Efter de første to års drift er der registreret over 300 arter i vådområderne alene. Faglige undersøgelser har dokumenteret ca. 100 taxa akvatisk smådyrsfauna fordelt på 52 familier, herunder den østlige rovbugsvømmer — kun kendt fra to andre lokaliteter i Danmark. En terrestrisk undersøgelse i 2024 fandt 42 arter edderkopper ved rensebassinerne, heriblandt rødlistede arter som pyjamasspringeren og truede biller som snudebillen Pseudostyphlus pillumus. Lille vandsalamander har etableret sig i stenbunkerne og vådområderne.
De to projektområder dækker vidt forskellige naturtyper — tør lynghede og vådt ådalslandskab — og rummer tilsammen en usædvanlig bred vifte af arter. Læs om de enkelte arter, deres biologi og deres rolle i økosystemet i artiklerne nedenfor.
Arter der vender tilbage — og hvorfor det betyder noget
- Lille vandsalamander — fredet amfibie i Skensved Ådal
Lille vandsalamander er fredet og fundet i flere eksemplarer i vådområderne ved Skensved Ådal. - Argusblåfugl — sommerfuglen der gav foreningen sit navn
Argusblåfugl er næsten truet i Danmark og har en unik symbiose med myrer. Læs om dens livscyklus ved Trylleskoven. - Når hestene ændrer floraen — djævelsbid, hedelyng og bjerg-rørhvene
Skiftet fra får til heste i Trylleskoven har ændret vegetationen markant på tre år. Læs om djævelsbid, hedelyng og bjerg-rørhvenes forskellige skæbner. - Østlig Rovbugsvømmer — en af Danmarks sjældneste vandtæger
Østlig Rovbugsvømmer er kun fundet tre steder i Danmark. Et af dem er KLAR Forsynings vådområder i Skensved Ådal. - Pyjamasspringeren — rødlistet edderkop i Skensved Ådals rensebassiner
Pyjamasspringeren er rødlistet som sårbar i Danmark. Den er fundet i flere eksemplarer ved rensebassinerne i Skensved Ådal. - Nikkende kobjælde — en sjælden urt på kalkholdig sandbund
Nikkende kobjælde er sjælden på Østsjælland og kræver lysåben natur. Læs om dens biologi og tilstedeværelse ved Trylleskoven i Solrød. - Spidssnudet frø — beskyttet padde i lysåben natur
Spidssnudet frø er beskyttet under EU’s habitatdirektiv og lever ved Trylleskoven. Læs om dens krav til levesteder og rolle i økosystemet. - Lille vandsalamander — fredet amfibie i Skensved ÅdalLille vandsalamander er fredet og fundet i flere eksemplarer i vådområderne ved Skensved Ådal.
- Dueskabiose og gul evighedsblomst — to sjældne urter på lyngheden
Dueskabiose og gul evighedsblomst er sjældne urter, der vokser ved Trylleskoven. Begge kræver lysåben, næringsfattig natur.
Vær med til at dokumentere naturen
Alle kan bidrage til registreringen af arter i projektområderne. Download appen arter.dk på din telefon, og registrér de planter, dyr og svampe, du finder, når du går tur i områderne. Dine fund hjælper forskere og naturforvaltere med at følge udviklingen og beskytte naturen.
Der er oprettet tre aktiviteter på arter.dk for foreningens projektområder:
Trylleskoven, nordfold (exmoorponyernes fold):
Se fund og deltag her “Lynghede NORD for Trylleskoven“
Trylleskoven, sydfold (shetlandsponyernes fold):
Se fund og deltag her “Engen SYD for Trylleskoven”
Skensved Ådal:
Se fund og deltag her “Bioblitz ved Skensved Å“
Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.
Vores samarbejdspartnere
Naturgenopretningen i Skensved Ådal og i Trylleskoven er et samarbejde mellem flere aktører.
Foreningen Blåfuglen koordinerer naturplejen, formidler viden til borgere og indsamler midler til at understøtte projektet.
Køge Kommune ejer dele af arealerne ved Skensved Ådal og har udlagt dem til naturformål som del af håndteringen af overfladevand fra den nye bydel Køge Nord.
KLAR Forsyning har anlagt vådområderne og rensebassinerne med et ambitiøst fokus på biodiversitet og har finansieret de faglige undersøgelser af smådyrsfauna og terrestrisk fauna i området.
Solrød Kommune ejer arealerne ved Trylleskoven og stiller dem til rådighed for naturpleje. Kommunen sørger for hegn og vand og yder et mindre årligt driftstilskud.
Åmarken Skov & Natur ApS ejer dyrene i foreningens projekter — ponyerne ved Trylleskoven samt exmoorponyer, Angus-kvæg og Jysk Kvæg i Skensved Ådal. Selskabet bidrager desuden med faglig rådgivning om dyrehold og helårsgræsning.
Projektet modtager tilskud fra EU til projektet “Hegning Gammelmose” som forberedelse til afgræsning på realer med en HNV-score på mere end 5. Jersie Mose og Skensved Ådal er et sammenhængende indhegnet areal på ca. 100 ha med forekomst af mosetypen ekstremrigkær og flere truede arter. Samt “Hegning Trylleskov Syd”. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.