Shetlandsponyen stammer fra Shetlandsøerne — en øgruppe nord for det skotske fastland, kun 400 km syd for Polarcirklen. Knoglefund fra Jarlshof viser, at der har levet ponyer på øerne siden bronzealderen for 3.000–4.000 år siden. Intet sted på Shetland er mere end seks kilometer fra havet. Vintrene er barske med kraftig vind, lave temperaturer og sparsom vegetation.
Det er disse betingelser, der har formet racen. Kun de mindste, mest nøjsomme og hårdføreste dyr overlevede generation efter generation. Resultatet er en pony, der i forhold til sin størrelse er en af verdens stærkeste hesteracer.
Størrelse og kropsbygning. Shetlandsponyer måler typisk 95–107 cm i skulderhøjde — blandt de mindste af alle hesteracer. Men under den lille krop gemmer sig en kompakt, muskuløs bygning med en dyb brystkasse, bred ryg, korte ben og store, brede hove, der er tilpasset våd og blød jord. Den lille krop kræver mindre energi at opretholde, hvilket er en fordel i magre vintre.
Pels og isolering. Som exmoorponyen udvikler shetlandsponyen en dobbeltlagspels om vinteren — et tæt, isolerende inderlag og et vandafvisende yderlag. Pelsen er så effektiv, at racen kan stå ude i storm og regn uden at inderlagets isolering kompromitteres. Om foråret fældes vinterpelsen, og ponyerne kan se noget pjuskede ud i overgangsperioden.
Stofskifte. Shetlandsponyer er ekstremt nøjsomme. De er avlet til at overleve på den sparsomme, næringsfattige vegetation på Shetlandsøerne — heriblandt tang, som ponyerne i de hårdeste vintre søgte langs kysten. Denne effektive forbræning gør dem velegnede til at græsse næringsfattige naturarealer, men det betyder også, at de hurtigt tager på i vægt, hvis de får for rigeligt foder. I praksis er det sjældent et problem på naturarealer.
Temperament. Shetlandsponyer beskrives som intelligente, selvstændige og sejlivede. De har en levetid på 25–30 år, og de klarer sig med minimal menneskelig indgriben, så længe de basale behov — vand, mineraler, læ og dagligt tilsyn — er opfyldt.
I foreningens projekt går to shetlandsponyer i sydfold ved Trylleskoven, hvor de plejer engen syd for skoven.
Læs om vores projekter og hvad vi samler ind til
Foreningen Blåfuglen arbejder for at bevare og genoprette natur gennem helårsgræsning i Solrød og Køge Kommune. Vi formidler viden om naturpleje og biodiversitet til borgere, virksomheder og organisationer — og vi indsamler midler til at gøre det muligt.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde aktivt for formålet — privatpersoner, virksomheder og organisationer.
Trylleskoven — Bevarelse af den sidste lynghede
På kyststrækningen mellem København og Køge ligger den sidste rest af lynghede. Her er én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland. Siden 2023 helårsgræsses de 15 hektar af exmoor- og shetlandsponyer. På tre år er bestanden af argusblåfugl femdoblet.
Skensved Ådal — Naturgenopretning fra bunden
100 hektar tidligere landbrugsjord er ved at blive til et sammenhængende naturområde. Vådområder, en urettet å med opgang af havørred, §3-beskyttet mose og helårsgræsning med ponyer og kvæg. Over 300 arter er registreret efter to års drift.
Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.