Exmoorponyen er en af de mest oprindelige hesteracer i Europa. DNA-studier viser, at den er tæt beslægtet med de vilde heste, der levede i Storbritannien efter istiden. Racen har levet på Exmoor — et vindblæst, barskt hedelandskab i det sydvestlige England — i tusinder af år. De tidligste skriftlige omtaler stammer fra Domesday Book i 1086.
Det er ikke tilfældigt, at exmoorponyer bruges til naturpleje i Danmark. Racen har en række fysiske tilpasninger, der gør den exceptionelt velegnet til at leve ude hele året.
Dobbeltlagspels. Om vinteren udvikler exmoorponyen en tæt pels med to lag: et uldent, isolerende inderlag og et længere, fedtet yderlag, der leder regnvand væk som en vandtæt kappe. Vandet ledes ned langs kroppens sider og drypper af ved få bestemte punkter. Halen har en vifte af korte, grove hår ved roden — et såkaldt “snow chute” — der afleder vand og sne væk fra lysken og bugen. Det betyder, at inderlagets isolering aldrig bliver gennemblødt, selv i langvarigt regnvejr.
Hættede øjne. Exmoorponyer har en karakteristisk ekstra hudlap over øjnene, der sammen med de lyse pangare-aftegninger rundt om øjnene beskytter mod piskende regn og vind. Det er en tilpasning man ikke finder hos andre britiske ponyracer.
Effektiv forbræning. Racen har udviklet en yderst effektiv stofskifte, der kan udtrække næring fra groft, næringsfattigt plantemateriale, som andre hesteracer ikke kan leve af. I praksis betyder det, at exmoorponyer kan klare sig på den vegetation, der naturligt vokser i heder og overdrev, uden tilskudsfoder størstedelen af året.
Græsningsmønster. For naturplejen er exmoorponyens fødevalg afgørende. Den foretrækker grove græsser og vrager urter og blomster — det præcis modsatte af får. I Trylleskoven har det betydet, at bjerg-rørhvene, der dominerede under fåregræsningen, er holdt nede, mens blomstrende planter som djævelsbid og hedelyng igen breder sig. Det er denne mekanik, der har ført til en femdobling af argusblåfuglens bestand på tre år.
Exmoorponyen er selv en truet race. Der findes færre end 4.000 individer på verdensplan, og racen er klassificeret som “endangered” af Rare Breeds Survival Trust. Ved at bruge exmoorponyer til naturpleje bidrager projektet samtidig til bevaringen af en af Europas ældste og mest genetisk rene hesteracer.
I foreningens projekter går exmoorponyer i nordfold ved Trylleskoven og i Skensved Ådal.
Læs om vores projekter og hvad vi samler ind til
Foreningen Blåfuglen arbejder for at bevare og genoprette natur gennem helårsgræsning i Solrød og Køge Kommune. Vi formidler viden om naturpleje og biodiversitet til borgere, virksomheder og organisationer — og vi indsamler midler til at gøre det muligt.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde aktivt for formålet — privatpersoner, virksomheder og organisationer.
Trylleskoven — Bevarelse af den sidste lynghede
På kyststrækningen mellem København og Køge ligger den sidste rest af lynghede. Her er én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland. Siden 2023 helårsgræsses de 15 hektar af exmoor- og shetlandsponyer. På tre år er bestanden af argusblåfugl femdoblet.
Skensved Ådal — Naturgenopretning fra bunden
100 hektar tidligere landbrugsjord er ved at blive til et sammenhængende naturområde. Vådområder, en urettet å med opgang af havørred, §3-beskyttet mose og helårsgræsning med ponyer og kvæg. Over 300 arter er registreret efter to års drift.
Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.