Jysk Kvæg er en af Danmarks ældste husdyrracer. Fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet var det den mest udbredte kvægrace i landet. Racen var grundlaget for den jyske studehandel, der i århundreder var en af Danmarks vigtigste eksportgrene — stude fra de vestjyske enge blev drevet sydpå til markeder i Nordtyskland og Holland.
Det oprindelige Jysk Kvæg var et mindre, kompakt dyr — knokkelt og lavbenet med høj halerod. Farvetegningen var typisk sort- eller gråbroget. I 1700- og 1800-tallet var omkring en fjerdedel af det jyske kvæg gråbroget. Den første stambog for “Heste og Kvæg af Jysk Race” blev udgivet i 1881, og den beskriver køer med en gennemsnitshøjde på 120 cm, en vægt på ca. 350 kg og en årsydelse på 800–1.000 liter mælk.
I første halvdel af 1900-tallet blev racen avlet mod et mere produktivt malkekvæg med det hollandske sortbrogede kvæg som forbillede. I 1949 vedtog avlsforeningen, at hollandsk kvæg og krydsninger mellem de to racer kunne optages i samme stambog. Racebetegnelsen blev ændret til Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). Krydsningerne var produktive, og i løbet af blot ti år var det oprindelige Jysk Kvæg i stort omfang krydset med hollandsk kvæg. Den sidste tyr af ren jysk afstamning blev udstillet på Ungskuet i 1955.
Men enkelte avlere gennemførte ikke indkrydsningen. De brugte egne tyre og bevarede den rene race. Så sent som i 1980’erne fandtes der stadig dyr, der i udseende og type svarede til det oprindelige Jysk Kvæg. Bevaringsudvalget (GRU) gik ind i arbejdet med at bevare racen i 1987. Den nuværende bestand stammer fra fire officielt anerkendte stambesætninger: Kortegaard, Orregaard, Vesterbølle og Westergaard.
Hvorfor Jysk Kvæg til naturpleje? Racen er hårdfør, tolerant over for kulde, vind og regn, og tilpasset at udnytte groft, næringsfattigt foder. Det er egenskaber, der er avlet bort i moderne højtydende malkeracer, men som er præcis det, naturpleje med helårsgræsning kræver. Jysk Kvæg kan gå ude hele året med adgang til læ og vand, og det trives på de naturarealer, hvor moderne kvæg ville have brug for betydeligt tilskudsfoder.
Ved at bruge Jysk Kvæg i Skensved Ådal tjener projektet to formål samtidig: naturpleje og bevaring af en truet dansk husdyrrace.
Læs om vores projekter og hvad vi samler ind til
Foreningen Blåfuglen arbejder for at bevare og genoprette natur gennem helårsgræsning i Solrød og Køge Kommune. Vi formidler viden om naturpleje og biodiversitet til borgere, virksomheder og organisationer — og vi indsamler midler til at gøre det muligt.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde aktivt for formålet — privatpersoner, virksomheder og organisationer.
Trylleskoven — Bevarelse af den sidste lynghede
På kyststrækningen mellem København og Køge ligger den sidste rest af lynghede. Her er én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland. Siden 2023 helårsgræsses de 15 hektar af exmoor- og shetlandsponyer. På tre år er bestanden af argusblåfugl femdoblet.
Skensved Ådal — Naturgenopretning fra bunden
100 hektar tidligere landbrugsjord er ved at blive til et sammenhængende naturområde. Vådområder, en urettet å med opgang af havørred, §3-beskyttet mose og helårsgræsning med ponyer og kvæg. Over 300 arter er registreret efter to års drift.
Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.