Vinteren 2025/26 var præget af mere frost og sne end normalt. Det affødte spørgsmål fra borgere om ponyernes trivsel — på sociale medier blev der delt billeder og udtrykt bekymring. For at imødekomme interessen inviterede foreningen den 25. januar til en offentlig rundvisning i foldene.
Dyrlæge Henrik Hagbard
Med på turen var dyrlæge Henrik Hagbard, der har specialiseret sin praksis i dyr i naturplejeprojekter.
Henrik er uddannet dyrlæge i 1997 og har 19 års erfaring med store husdyr i blandet praksis, suppleret med studieophold hos dyrlæger i en sydafrikansk nationalpark. I løbet af karrieren har han arbejdet med vilde kreaturer på naturafgræsningsarealer, hjorte, cirkusdyr og andre eksotiske dyrehold. I 2025 etablerede han Naturplejedyr.dk — en dyrlægepraksis dedikeret til de særlige krav, som dyr i naturgenopretningsprojekter stiller.
Dyr i naturpleje holdes mere ekstensivt end produktions- og hobbydyr. De er ofte mere sky og mere vilde, hvilket stiller andre krav til dyrlægen ved sundhedstjek og behandling. Henrik rådgiver om dyrevelfærd med udgangspunkt i Dyrevelfærdsloven og Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger for tilsyn af dyr i naturplejeprojekter. Han er desuden tilknyttet forskningsprojekter om parasitovervågning og flåtbårne sygdomme hos naturplejedyr og er censor på dyrlægestudiet i parasitologi og på hospital for store husdyr.
Hvad vi lærte
Henrik vurderede, at alle fire heste var i god huld. Han gennemgik tre emner, som mange besøgende har spørgsmål om:
Fødesøgning i sne.
Ponyerne er dygtige til at skrabe sne væk og finde føde nedenunder. Det er en af grundene til, at de afgræsser så store arealer — 15 hektar for fire ponyer giver rigeligt foder, selv i en snedækket vinter. De fire heste er mellem 7 og 10 år og har levet hele deres liv i naturen. De er vant til at klare sig selv og kan finde tilstrækkelig føde på arealet. I vinteren 2025/26 blev alle fire tilskudsfodret som ekstra sikkerhed, selvom Henrik vurderede, at det ikke var strengt nødvendigt.
Hove.
Ponyernes hove er længere end på staldheste. Det bekymrer mange forbipasserende, men det er helt normalt. Heste er ikke udviklet til at blive skoet — i naturen slides og knækker hovene naturligt af mod underlaget. Bevægelse over varieret terræn regulerer væksten. Henrik tjekker hovenes tilstand ved sine besøg.
Parasitter og sundhed.
Udegående heste på store naturarealer har faktisk færre problemer med orm end staldheste. Henrik forklarede mekanismen: staldheste æder tæt på deres egen afføring, og det er den primære smittevej for parasitter. Det ville intet dyr gøre, hvis det kunne bevæge sig frit. Ponyerne ved Trylleskoven kan, og det afspejler sig i deres sundhedstilstand. Henrik deltager i forskningsprojekter, der systematisk dokumenterer parasitbelastning hos naturplejedyr sammenlignet med konventionelt holdte dyr.
Dagligt tilsyn
Alle fire heste har adgang til læskur, mineraler og sliksten. Frostfri drikkekopper tjekkes dagligt af de frivillige tilsynsførende, som også sikrer, at der er strøm i hegnet og at dyrene har det godt.
Foreningen takker de frivillige i græsningslauget, der dagligt har sikret dyrenes velfærd gennem vinteren — og alle de borgere, der mødte op for at blive klogere.
En af deltagerne, Svend Rasmussen, opsummerede dagen: “Tak til Ina og Henrik for en informativ og hyggelig tur rundt i Trylleskoven, hvor vi kiggede på exmoor- og shetlandsponyer. De ser alle ud til at stortrives.“
Vores lokale avis, Vi bor her, har også skrevet om hestene og naturplejeprojektet ved Trylleskoven. [Læs artiklen her]
Læs om tidligere arrangmenter
- Botanikertur i Jersie Mose — et sjældent kig ind i et ekstremrigkær
- Bioblitz i Skensved Ådal d. 16. maj 2026
- Vinterarrangement: Udegående dyr i frost og sne
- Mød naturen i Skensved Ådal
- Naturforvaltere fra Danmark og Sverige besøger Trylleskoven
- Fyraftenstur 2025: Endnu flere argusblåfugl — selv i regnvejr
- Fyraftenstur 2024: Argusblåfugl sværmede i aftensolen
Læs om vores projekter og hvad vi samler ind til
Foreningen Blåfuglen arbejder for at bevare og genoprette natur gennem helårsgræsning i Solrød og Køge Kommune. Vi formidler viden om naturpleje og biodiversitet til borgere, virksomheder og organisationer — og vi indsamler midler til at gøre det muligt.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde aktivt for formålet — privatpersoner, virksomheder og organisationer.
Trylleskoven — Bevarelse af den sidste lynghede
På kyststrækningen mellem København og Køge ligger den sidste rest af lynghede. Her er én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland. Siden 2023 helårsgræsses de 15 hektar af exmoor- og shetlandsponyer. På tre år er bestanden af argusblåfugl femdoblet.
Skensved Ådal — Naturgenopretning fra bunden
100 hektar tidligere landbrugsjord er ved at blive til et sammenhængende naturområde. Vådområder, en urettet å med opgang af havørred, §3-beskyttet mose og helårsgræsning med ponyer og kvæg. Over 300 arter er registreret efter to års drift.
Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.