
Den 26. juni 2025 holdt foreningen sin anden fyraftenstur i Trylleskoven. Året før havde vi set argusblåfugl sværme i aftensolen. I år var spørgsmålet: holder udviklingen?
Det gør den. Bestanden af argusblåfugl er nu femdoblet sammenlignet med årene under fåregræsning. Biolog Frederik Møller gennemgik argusblåfuglens komplekse livscyklus for deltagerne — fra æglægning nær myrekolonier, over larvernes honningdug-produktion, til forpupning inde i myretuen. Den slags detaljer gør det nemmere at forstå, hvorfor netop denne art er så sårbar — og hvorfor den rigtige naturpleje er afgørende.

Vejret var ikke helt med os denne gang. Men fremmødet var flot alligevel — mange nysgerrige og interesserede folk dukkede op. Og argusblåfugl valgte også at være til stede, selvom det regnede. Faktisk ser man rigtig mange i lyngen for tiden, særligt sidst på eftermiddagen. Det er et tegn på, at det går den rigtige vej.
Sammenlignet med fyraftensturen i 2024 var forskellen i vegetationen endnu tydeligere. Hvor bjerg-rørhvene for to år siden stadig dominerede dele af folden, er den nu stort set væk inden for hegnet. Urter og blomster dominerer. Hedelyng spirer frem. Det er det landskab, som argusblåfugl har brug for — og det er det landskab, hestene skaber.
Foreningen holder typisk 2–3 offentlige, gratis arrangementer om året. Følg med i vores Facebookgruppe for at høre, hvornår den næste tur finder sted.
Læs om tidligere arrangmenter
- Botanikertur i Jersie Mose — et sjældent kig ind i et ekstremrigkær
- Bioblitz i Skensved Ådal d. 16. maj 2026
- Vinterarrangement: Udegående dyr i frost og sne
- Mød naturen i Skensved Ådal
- Naturforvaltere fra Danmark og Sverige besøger Trylleskoven
- Fyraftenstur 2025: Endnu flere argusblåfugl — selv i regnvejr
- Fyraftenstur 2024: Argusblåfugl sværmede i aftensolen
Læs om vores projekter og hvad vi samler ind til
Foreningen Blåfuglen arbejder for at bevare og genoprette natur gennem helårsgræsning i Solrød og Køge Kommune. Vi formidler viden om naturpleje og biodiversitet til borgere, virksomheder og organisationer — og vi indsamler midler til at gøre det muligt.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde aktivt for formålet — privatpersoner, virksomheder og organisationer.
Trylleskoven — Bevarelse af den sidste lynghede

På kyststrækningen mellem København og Køge ligger den sidste rest af lynghede. Her er én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland. Siden 2023 helårsgræsses de 15 hektar af exmoor- og shetlandsponyer. På tre år er bestanden af argusblåfugl femdoblet.

Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.








