Botanikertur i Jersie Mose — et sjældent kig ind i et ekstremrigkær

Søndag den 21. juni 2026 inviterede Danmarks Naturfredningsforening Solrød til en botanikertur i Jersie Mose — en tur til et privat naturareal, der normalt ikke er offentligt tilgængeligt. Under ledelse af botaniker Søren Grøntved gik en gruppe interesserede i gummistøvler ud i det vådområde, som rummer naturtypen ekstremrigkær — en af Danmarks sjældneste og mest artsrige naturtyper.

Hvad er et ekstremrigkær

Ekstremrigkær er en kalkrig, næringsfattig mosetype, der opstår, hvor kalkholdigt grundvand presses op gennem jordlaget. Den særlige kombination af høj kalkpåvirkning og lavt næringsindhold skaber forhold, som kun en lille gruppe specialiserede planter kan udnytte — men til gengæld kan de leve side om side i en tæthed og diversitet, man sjældent ser andre steder. Naturtypen er gået kraftigt tilbage i Danmark som følge af dræning, opdyrkning og tilgroning, og de tilbageværende lokaliteter er derfor højt prioriteret i naturbeskyttelsen.

En sjælden orkidé

Turens helt store fund var kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata) — en orkidé, der er karakteristisk for danske rigkær og kræver stabil fugtighed og kalkrig jordbund. Den forsvinder hurtigt, hvis et område dræneres eller gror til. Fundet er et stærkt tegn på, at Jersie Mose stadig har den naturkvalitet, som ekstremrigkær kræver.

Kalkkærets indikatorarter

Ud over orkidéen bød turen på en lang række arter, der tilsammen tegner et billede af et velbevaret kalkkær.

Butblomstret siv (Juncus subnodulosus) er en sikker indikatorart for kalkrige kær — den findes stort set udelukkende, hvor grundvandet er kalkholdigt og næringsfattigt.

Tvebo baldrian (Valeriana dioica) er usædvanlig ved, at hanlige og hunlige blomster sidder på separate planter — en sjælden reproduktionsstrategi blandt danske vilde planter.

Vinget perikon (Hypericum tetrapterum), trævlekrone (Lychnis flos-cuculi), kær-fladstjerne (Stellaria palustris) og nellikerod (Geum rivale) hører alle til den gruppe af fugtighedskrævende urter, der samlet definerer et rigkær.

Derudover blev der noteret en lang række andre arter undervejs: tormentil, vandmynte, kragefod, sumpsnerre, eng-forglemmigej, mjødurt, engkabbeleje, kærtidsel og flere star-arter, heriblandt høj star og toradet star. Blandt mosens øvrige blomster var den hvide okseøje (Leucanthemum vulgare), også kendt som marguerite, en af de mest genkendelige.

Kartebolle (Dipsacus fullonum) blev også fundet i området. Planten har en lang historie som redskab: de stive, krogede børster på de visne blomsterhoveder blev tidligere brugt til at karte uld — det vil sige at rede og rense de spundne uldfibre, før de blev vævet eller strikket. Navnet “kartebolle” stammer netop fra denne brug, og planten blev historisk dyrket målrettet til formålet, før moderne karteredskaber overtog opgaven.

Sommerfugle i mosen

Flere sommerfuglearter blev observeret undervejs. Citronsommerfugl og bredpande viste sig, og af de mere markante fund var okkergul randøje (Pyronia tithonus) — en art med karakteristiske orange vingepartier og sorte øjepletter, knyttet til lysåbne enge og hegn.

Vi fandt også en mjødurt, og der er ikke mange af dem i området, hvilket ledte Søren til at fortælle om en Engperlemorsommerfugl, der lægger æg i nærheden af mjødurt. I Jersie mose er mængden af mjødurt dog ikke stor nok til at understøtte en stabil bestand.

Mosens historie og fremtid

Motorvejen skærer gennem Jersie Mose, og i forbindelse med anlægget blev der lagt jord ud på strækningen tæt på vejen, som ikke oprindeligt hørte til mosens naturlige jordbund. Det har skabt en tydelig gradient i området: nærmest motorvejen findes mere almindelige kulturgræsser og -planter på den tilførte jord, mens man længere ude i mosen når den særlige, kalkrige jordbund, som er karakteristisk for ekstremrigkæret — og som arter som gøgeurten og butblomstret siv er afhængige af. Gradienten gør turen til en god illustration af, hvor følsom naturtypen er over for selv begrænsede forstyrrelser af jordbunden.

Ina Lindemark fra Foreningen Blåfuglren fortalte også om mosens kulturhistorie. Tidligere havde stort set alle gårde i området en tørveskærsret i mosen — en strimmel jord, hvor de kunne grave tørv til brændsel. Det har historisk betydet mange små lodsejere i området, og der er for nylig sat nyt hegn op som del af arbejdet med at sikre arealet.

Jersie Mose er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, ligesom store dele af Skensved Ådal og mange af Danmarks tilbageværende naturarealer. §3 beskytter en række naturtyper — heder, enge, moser, søer, vandløb og overdrev — mod at blive opdyrket, drænet, tilplantet eller på anden måde ændret uden dispensation fra kommunen. Beskyttelsen er en af de vigtigste juridiske mekanismer i dansk naturbeskyttelse, fordi den sikrer, at de naturtyper, der er tilbage efter århundreders opdyrkning og byudvikling, ikke forsvinder yderligere. Uden §3 ville naturtyper som ekstremrigkær være endnu sjældnere, end de allerede er.

Jersie Mose grænser op til Skensved Ådal, og det er foreningens ambition på sigt at udvide naturplejen til at omfatte mosen. Ture som denne — med adgang til normalt lukket land og faglig formidling fra en botaniker — er en sjælden mulighed for at se, hvad der står på spil, og hvorfor området er værd at kæmpe for. Vi vil gerne slutte af med at takke Martin Wagner fra Danmarks Naturfredningsforening Solrød (th) og også en stor tak til Botaniker Søren Grøntved (tv) for at dele ud af hans viden.