Skiftet fra får til heste i Trylleskoven har ændret vegetationen markant på tre år. Den mest konkrete dokumentation af helårsgræsningens effekt i Trylleskoven er ikke et tal — det er et billede. Biolog Frederik Møller har fotograferet de samme arealer under fåregræsning og efter tre år med heste. Forskellen er slående.
Bjerg-rørhvene (Molinia caerulea) er et højtgroende græs, der trives i fugtige, næringsfattige jorder. Under fåregræsningen dominerede det store dele af mosen — får vrager det til fordel for urter og blomster. Heste gør det modsatte: Exmoorponyerne har specifikt udvalgt bjerg-rørhvene som foretrukken føde. Efter tre år har græsset ikke sat en eneste blomst inden for hegnet. Uden for hegnet blomstrer det fortsat uhindret.
Djævelsbid (Succisa pratensis) er en flerårig urt, der er vigtig nektarplante for mange sommerfugle og vilde bier. Under fåregræsningen fandtes den kun uden for hegnet — fårene åd den ned, inden den nåede at blomstre. Nu kryber den under hegnstråden og breder sig inde i folden, fordi hestene lader den stå.
Hedelyng (Calluna vulgaris) er den strukturgivende art i lyngheden og fødeplante for argusblåfuglens larver. Under fåregræsningen var hedelyngen under pres fra den aggressive bjerg-rørhvene. Nu, hvor hestene holder rørhvenen nede, spirer hedelyngen frem igen.
Mekanismen er enkel: heste og får har modsatte præferencer. Får spiser selektivt urter og blomster og vrager groft græs. Heste spiser groft græs og vrager urter og blomster. Ved at skifte fra får til heste vendte man vegetationsdynamikken på hovedet.
Det er ikke en tilfældig effekt. Det er en forudsigelig konsekvens af at vælge den rigtige græsser til den rigtige naturtype.
Se arterne der vender tilbage
- Lille vandsalamander — fredet amfibie i Skensved Ådal
- Argusblåfugl — sommerfuglen der gav foreningen sit navn
- Når hestene ændrer floraen — djævelsbid, hedelyng og bjerg-rørhvene
- Østlig Rovbugsvømmer — en af Danmarks sjældneste vandtæger
- Pyjamasspringeren — rødlistet edderkop i Skensved Ådals rensebassiner
- Nikkende kobjælde — en sjælden urt på kalkholdig sandbund
- Spidssnudet frø — beskyttet padde i lysåben natur
- Lille vandsalamander — fredet amfibie i Skensved Ådal
- Dueskabiose og gul evighedsblomst — to sjældne urter på lyngheden
Læs om vores projekter og hvad vi samler ind til
Foreningen Blåfuglen arbejder for at bevare og genoprette natur gennem helårsgræsning i Solrød og Køge Kommune. Vi formidler viden om naturpleje og biodiversitet til borgere, virksomheder og organisationer — og vi indsamler midler til at gøre det muligt.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde aktivt for formålet — privatpersoner, virksomheder og organisationer.
Trylleskoven — Bevarelse af den sidste lynghede
På kyststrækningen mellem København og Køge ligger den sidste rest af lynghede. Her er én af kun to bestande af den næsten truede argusblåfugl på Sjælland. Siden 2023 helårsgræsses de 15 hektar af exmoor- og shetlandsponyer. På tre år er bestanden af argusblåfugl femdoblet.
Skensved Ådal — Naturgenopretning fra bunden
100 hektar tidligere landbrugsjord er ved at blive til et sammenhængende naturområde. Vådområder, en urettet å med opgang af havørred, §3-beskyttet mose og helårsgræsning med ponyer og kvæg. Over 300 arter er registreret efter to års drift.
Støt vores arbejde
Din støtte gør en direkte forskel for biodiversiteten i Køge Bugt-området.
I Foreningen Blåfuglen arbejder vi for at bevare og genoprette unik dansk natur. Fra den sjældne sommerfugl Argusblåfugl i Trylleskoven til det rige fugleliv og det bevaringsværdige Jyske kvæg i Skensved Ådal.
Tryghed og gennemsigtighed
Foreningen Blåfuglen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Det er din garanti for, at vi overholder gældende lovgivning, og at din donation går til de formål, vi har oplyst. Vi indsender løbende regnskab for de indsamlede midler for at sikre fuld gennemsigtighed over for vores bidragydere.